Test for mycoplasma genitalium

Bliv tjekket for mycoplasma genitalium

 – mikroskopifoto af mycoplasmaagar – fra CDC (USA)

Hvad er mycoplasma?

Mycoplasma er en infektion med bakterien Mycoplasma genitalium. Infektion med mycoplasma kan give symptomer fra urinrøret og skeden. Der findes også en mycoplasmainfektion i lungerne med en anden underart af mycoplasma – her omtales kun den genitale mycoplasma. 

Hvor hyppig er mycoplasma?

Blandt unge, danske voksne er hyppigheden 2,3% hos kvinder og 1,1% hos mænd. I andre lande er hyppigheden markant højere.

Hvordan smitter mycoplasma?

Mycoplasma genitalium overføres ved seksuel kontakt.

Hvilke symptomer giver mycoplasma?

Mycoplasma genitalium giver samme symptomer som klamydia. Det vil oftest være smerter ved vandladning og udflåd. I sjældne tilfælde kan det give underlivsinfektioner i æggeleder og livmoder hos kvinder. Mycoplasma kan muligvis medføre nedsat frugtbarhed, men dette er uafklaret. Symptomerne kan være tilbagevendende eller blive kroniske.

Hvordan tester man for mycoplasma?

Mycoplasma genitalium diagnosticeres ved en urinprøve – obs. der skal være gået mindst 2 timer siden sidste vandladning – eller med en podning fra urinrøret. Hos kvinder bør man supplere med en podning fra urinrøret og/eller livmoderhalsen – bemærk at vi ikke tilbyder dette i klinikken (skal foregå ved gynækologisk undersøgelse). 

Hvordan behandler man mycoplasma?

Mycoplasma genitalium behandles med antibiotika. Omtrent 4 uger efter antibiotikakuren tages en ny undersøgelse for at se, om infektionen er væk.

Bestil tid til et tjek

Vi kan teste for mycoplasma genitalium og andre kønssygdomme i vores klinik i Nordhavn.
Bestil tid online. 

Find os

Priser

Kontakt os